Musik

Min Musik
Her kan du høre previews af min musik. Hvis du kan lide den, kan du jo købe den, på den store gule knap, nede til venstre, eller downloade den fra iTunes

Anbefalet Lytning
Denne sektion var meget svær at holde nede på et relativt lille omfang (hmm…det lykkes mig vist heller ikke rigtigt – sorry!), da der er så meget genialt musik der gennem tiderne har set dagens lys – og specielt kun at fremhæve ét album fra hver kunstner var helt klart en udfordring. Anbefalingerne kunne fylde meget, meget mere…..men tag dem som et brudstykke af mit musikalske inspirations univers, og søg derefter selv videre……ha’ en god rejse………

Singer/songwriters og bands:

  • Billy Joel:’Songs From The Attic’
    Dette album fik en kraftig renæssance, da min vinyl plader efter 18 års eksil i en mørk kælder igen så dagens lys i efteråret 2005! Det er efter min mening ikke altid at live plader swinger mere end studie indspilningerne – men dette album er klart en undtagelse. man kan mærke live magien sprudle ud af rillerne (jeg har indtil videre kun min vinyl udgave!).
  • John Hiatt:’Bring In The Family’
    Han er kendt under betegnelsen, “sangskrivernes sangskriver”. Og det er ikke uden grund! Det er helt igennem et helstøbt album, hvor man hvis man skulle, måske kunne fremhæve numrene som ‘Lipstick Sunset’ og ‘Have a Little Faith in Me’
  • Jeff Buckley: ‘Live From The Batchalan’
    Mit første møde med Jeff Buckleys musik var helt tilfældigt, men meget indtryksfuldt. Vi var nogle stykker der skulle se nogle venner som var signet til Epic Records spille et gig. Da vi kom ned af trappen var support act’en i fuld gang – det viste sig at være Jeff Buckley (solo) og spillestedet var proppet til randen med ‘musikbranchefolk’ (Det kan man se på lang afstand!), der var nede og se om sønnike også var ligeså talentfuld som sin fader (Tim Buckley). I vores store uvidenhed stod vi så til venstre for scenen i bunden af trappen og overværede det, for mig, nok den mest intense live oplevelse, nogensinde! Det er en aften jeg aldrig vil glemme. Det skal lige til sidst nævnes, at vores venner der var headline act desværre ikke spillede specielt godt den aften – ’sorry guys – but you knew it anyway’!
  • Mark Knopfler: ‘Sailing To Philidelphia’
    Jeg hørte først hans musik i Dire Straits i slutningen af halvfjerdserne, da min store bror kom hjem med deres to første LP’er. Dette var et helt nyt og spændende (guitar) lyd univers.
    Titelnummeret er en duet med én af mine andre sangskriver helte – James Taylor.
  • Tom Waits: ‘The Heart of Saturday Night’
    Jeg er mest fan af hans tidligere albums (halvfjerdserne), som jeg mener, er fyldt med absolutte geniale sange.
  • Mary Chapin Carpenter. ‘Come on, Come on’
    Jeg stiftede første gang bekendtskab med hendes musik, da jeg en relativ sen (jeg skulle op kl. 6.00! – ikke nemt for et “Å” menneske som mig) hverdags aften lå og så et kultur program (‘Arena’ – BBC 2) med en optagelse fra New York med tre kvindelige singer/songwritere (Nancy Griffith, Mary Chapin Carpenter og R. Cash – såvidt jeg husker!), og Mary Chapin Carpenter spillede ‘The Moon in St. Christopher’…Da var jeg solgt! Det nummer måtte jeg bare høre igen!! Den er ikke på ‘Come On, Come On’ men findes på ‘Shooting Straight in the Dark’. Men da det var svært at vælge ét ud af de mange gode albums hun har lavet måtte det falde på ‘Come On, Come On’.
  • Shawn Colvin: ‘A Whole New You’
    En af USA’s bedste singer/songwriters.
  • Sarah McLachlan: ‘Surfacing’
    Et genialt album med hittet ‘Adia’.
  • Eva Cassidy: ‘Songbird’
    Jeg sad en lørdag, hen under aften og så ‘Top of The Pops 2’ (et TV program med tidligere programmers “gamle hits”) og spiste min kinesiske ‘Take Away’ (jeg havde lidt travlt, da jeg skulle ud at spille), da jeg hørte/så denne sangerinde med den mest Guddommelige stemme jeg længe havde hørt strømme ud gennem TV’et, med nummeret ‘Somewhere Over the Rainbow’! Mit første spørgsmål var: Hvem er hun? Og hvorfor kender jeg ikke hendes musik?
    Jeg skrev hurtigt hendes navn ned på et stykke papir og skyndte mig ud af døren, alt imens jeg prøvede at komme ned på jorden igen efter denne enorme oplevelse.
    Det viste sig at hun var død (1995) flere år forinden og at BBC 2 (Terry Wogan – DJ) nu havde taget hendes musik under sine vinger. Jeg hørte senere, at i løbet af kort tid havde albummet solgt omkring 800.000 eksemplarer i UK!
    Da hun levede havde der åbenbart været nogle forsøg på, at få hende signet i USA (hun var fra Washington DC), men pladeindustrien vidste ikke helt hvordan de skulle gribe hende an – som hun selv sagde, “Så ville hun bare synge”. Det kunne de ikke forholde sig til…..
  • Emmylou Harris: ‘Wrecking Ball’
    En dame med en meget personlig stemme. Albummet er produceret af Daniel Lanois (U2 etc.).
  • The Hooters: ‘One Way Home’
    Et friskt pust sidst i firserne med hits som, ‘Satellite’, ‘Johnny B’.
    (Rob Hyman var co-writer på Cindy Laupers ‘Time after Time og på Joan Osbourns ‘one of Us’).
  • Crowded House: ‘Crowded House’
    Et genialt band med de fedeste sange. Dette album var deres første som ‘Crowded House’ (tidligere ‘Split Ends’) med gennembruds hittet ‘Don’t Dream it’s Over’.
  • James Taylor: ‘Classic Songs’
    Ja, jeg ved godt at et opsamlings album (best of) er for nemt, men hvor skal man ellers starte med denne fænomenale sangskriver! – Check out the rest…
  • Joni Michell: ‘Blue’
    Endnu en klassiker, med numre som ‘A Case of You’, ‘Blue’, ‘River’.
  • Carol King:’Tapestry’
    En milepæl med numre som, ‘You’ve Got a Friend’, ‘(You Make Me Feel) Like a Natural Woman’, ‘Will you love Me Tomorrow’.
  • Bruce Springsteen: ‘Nebraska’
    Denne her var svær, men jeg har altid haft et godt hjerte til nummeret ‘Atlantic City’, så det måtte være denne her.
  • The Band: ‘The Night They Drove Old Dixie Down’
    Et mix af forskellige stilarter smeltet sammen til en definerbar stil, som ‘The Band’.
  • Robbie Robertson: ‘Storyville’
    Et helstøbt og fantastisk album (Ex – ‘The Band’ guitarist).
  • Bruce Hornsby: ‘A Night On Town’
    En efter min mening en genial pianospiller…
  • Lyle Lovett. ‘ Pontiac’
    Nok mest kendt for at have været gift med Julia Roberts, men har skrevet mange rigtige gode sange.
  • Niel Young: ‘Harvest Moon’
    Det var meget svært at vælge mellem ‘Harvest’ og ‘Harvest Moon’ – og selvfølgelig de mange andre albums han har udgivet i tidens løb, men valget faldt på denne.
  • Bonnie Raitt:’ Luck of the Draw’
    ‘Luck of the Draw’ har én af verdens bedste ballader’ – ‘I can’t make You Love Me’, og det må være begrundelse nok (lyt til Bruce Hornsby’s kanon flygelspil!).
  • Eagles: ‘The Best of’
    Ja, igen en ‘best of’, men de har så mange klassikere, at dette er det ultimative album (hvis det skal presses ned på ét album).
  • Jackson Browne: ‘Running on Empty’
    Jeg hørte først for alvor Jackson Browne, da han spillede til ‘Marathon Rock’ (1986 – tror jeg nok) fra Tysk fjernsyn (Grugge Halle i Essen).
    Inden for et halvt år havde jeg købt de fleste af hans udgivelser – det siger vel alt…
  • Rickie Lee Jones: ‘Rickie Lee Jones’
    De fire første albums er for mig unikke, men hvis der skal fremhæves nogle sange er det selvfølgelig hendes hit; ‘Chuck E’s in Love’ og den geniale ballade ‘The Last Chance Texaco’.
  • Van Morrison: ‘No Guru, No Method, No Teacher’
    Det var relativt “sent” i mit liv, at jeg stiftede et rigtigt kendskab til Van Morrison – men det var et der hurtigt tog fart (Hans CD’er fylder nu en del i min CD reol!).
    Her var det igen svært at vælge ét album ud af de mange gode albums han har lavet – men det måtte falde på denne her. “Viben” på albummet er ægte og intens (en for mig at se mange gange en mangelvare nu om stunder).
  • Peter Gabriel: ‘So’
    Han har lavet mange fremragende albums, men dette er nok det største. Jeg holder specielt af numrene, ‘Mercy Street’, ‘Red Rain og ‘Big Time’.
  • Kate Bush: ‘The Sensual World’
    Blev verdenskendt, da hun brød gennem lydmuren med sit hittet, ‘Wuthering Heigths’ – med David Gilmore på guitar (Det var vist også ham der fiksede hende en plade kontakt med EMI).
  • Yes: ‘90125’
    Et stort comeback album produceret af Trevor Horn (Buggles, Grace Jones, Seal etc.), med mega hittet ‘Owner of a Lonely Heart’.
  • Mannfred Mann’s Earth Band: ‘Angel Station’
    Min storebror havde været på en Englands tur med skolen, og én af hans kammerater havde købt dette album. Der gik ikke lang tid førend, at jeg selv havde anskaffet det (én af mine første 10 Lp’er), og det er stadigvæk én af mine favoritter.
  • ‘Fleetwood Mac: ‘Rumours’
    Også én af mine første 10 Lp’er. Den er spækket med fede sange, men ‘Dreams’ er stadigvæk min favorit (jeg har senere “jammet” den med Nicky, fra “Never The Bride”, ved et efter gig komsammen – den kvinde har en stemme der rykker!).
  • Talk Talk: ‘The Colour of Spring’
    Et album som jeg først relativ lang tid efter dets udgivelse fik kendskab til (læg mærke til Robbie McIntosh’s slide solo på ‘I don’t Believe in You’ – det er ‘less is more’ “for fuld udblæsning”).
  • Tears For Fears: ‘The Seeds of Love’
    Et fedt band med hits som ‘Everybody wants to Rule the World’ og ‘Shout’ fra deres tidligere album, ‘Songs From the Big Chair’.
    Dette albums ‘Sowing the Seeds of love’ er som kunne det have hørt hjemme på ‘Sgt. Peppers Lonely Heats Club band’ – det var vist også tilsigtet!
  • U2: ‘Joshua Tree’
    Efter min mening det bedste U2 album. ‘With or Without You’ vil altid være en af mine favoritter.
  • REM: ‘Out of time’
    Som sædvanligt var jeg langsom til at sætte pris på dette album og da jeg fik det af en af mine gode venner som en tak for at have et sted at bo på sin tur til London, begyndte jeg langsomt at lytte til det. ‘Losing My Religion’ er i dag én af de covers der virker bedst for mig. Der kan man bare se…
  • Thin Lizzy: ‘Live and Dangerous’
    Et band som fylder meget i min vinylsamling, og hvis musik var en stor del af min tidlige ungdom, og de første bands jeg spillede i.
  • Simon and Garfunkel: ‘Bridge Over Troubled Water’
    Dette album kan vist kun beskrives som – et ‘classic album’
  • Clannad: ‘Past Present’
    Et fedt band der i den grad revolutionerede brugen multi-layered vokal optagelser – som da søsteren, Enya, gik solo, i høj grad har lavet til sit trademark.
    Jeg er stadigvæk helt vild med ‘Theme from Harry’s Game’.
  • Foreinger: ‘4’
    Endnu et album fra min ungdom spækket med hits, så som ‘Waiting For a Girl Like You’, ‘Urgent’, ‘Juke Box Hero’. Albumet er produceret af én af de bedste producere (AC/DC, Shania Twain, City Boy etc… og ikke mindst Def Leppard)
  • David Bowie: ‘Lets Dance’
    Det var igen svært at vælge ét album, men da jeg er stor fan af Stevie Ray Vaughan måtte det blive dette album.
  • 10 CC: ‘Deceptive Bends’
    Igen et af mine ti første LP’er med hits som ‘Good Morning Judge’ og The Things We Do For Love’.
  • Simple Minds: ‘Street Fighting Years’
    Et meget solidt album produceret af Trevor Horn og Stephen Lipson.

Jazz/Fusion:

  • Miles Davis: ‘Star People’
    Dette er kun en ud af rigtige mange albums der på hver sin måde er fantastiske, men for mig er den mest intense, som helt klart markerede, at Miles, efter lang tids fravær, var “back in business”
  • Frank Zappa: ‘Sheik Yerbouti’
    Ja, hvor hører han hjemme? Jeg puttede ham i denne kategori, men han strækker sig jo over mange genrer (også ‘Ravels Bolero’ – som jeg så ham udføre i 1988 i København – den sidste koncert i DK). ‘Bobby Brown’ er “hittet” fra dette album, som de fleste nok kender Frank Zappa for.
  • Steely Dan: ‘Gaucho’
  • Donald Fagen: ‘The Nightfly’
    To ‘classic’ albums der bare er unikke!
  • NHØP: ‘Friends Forever’
    Ja…hvad kan man sige…et meget stort tab af en mega unik dansk musikalsk personlighed. Men heldigvis har vi musikken (ånden) og den er foreviget på denne CD – ‘NHØP rest in peace’ og lad musikken og hjertets toner klinge ud i universet til glæde for alle.
  • John Scofield: ”Still Warm’
    En af jazzens store guitar personligheder.
  • Allan Holdsworth: ‘Metal Fatigue’
    En guitarist hvis spil kan få øjne (ørerne) til at falde ud af hovedet på en…check titelnummeret.
  • The Brecker Brothers: ‘Heavy Metal Be-Bop’
    Dette live album swinger simpelthen bare helt vildt!
  • Pat Metheny: ‘Travels’
    Pat Metheny er én af mine store “idoler”, ikke bare som guitarist, men helt klart også som komponist. Han og hans ‘Group’ har simpelthen en unik sound. Albummet indeholder, hvad nogle måske ville kalde, “hittet” ‘Are You Going With Me’?
    Jeg har til dags dato aldrig gået skuffet fra en koncert oplevelse med Pat Metheny – tværtimod er jeg kommet ud høj på musikkens sjælsenergi, og mod og inspiration på at arbejde videre med min eget musikalske udtryk!

Akustisk guitar/new age:

  • Michael Hedges: ‘Aerial Boundaries’
    En god ven spillede dette album for mig og – ja, det jeg hørte var simpelthen fantastisk! Han lavede et kvantespring i hvordan man kunne få en akustisk guitar til at lyde.
  • George Winston: ‘Autumn’
    Ganske simpelt smukt og afslappende piano spil – perfekt til en stille søndag.

Blues/Rock:

  • Stevie Ray Vaughan: ‘Couldn’t Stand the Weather’
    Da jeg første gang hørte Stevie Ray Vaughan, troede jeg ikke mine egne ører! Hans guitarspil var bare ‘So much in your face’ og distinkt, så efter ved bare få toner er man klar over at det er ham.
  • J.J. Cale: ‘Shades’
    Der er nok ikke nogen anden kunstner hvor udtrykket; ‘Laid back’ giver så meget mening.
    De fleste kender nok mest hans sangskrivning fra Eric Clapton (Cocaine, After Midnight, Any Old Time).
    I en spæd alder af bare 15-16 år, havde jeg allerede købt alle hans, på det tidspunkt udgivet LP’er.
    Det er nok ikke den slags LP’er man finder i en “normal”16 årigs pladesamling – men jeg har nok aldrig været “normal”…
  • Gary Moore: ‘Still Got the Blues’
    Som Gary Moore selv har udtrykt: “I put the volume into the blues”.
    Sjovt nok har jeg altid synes, at han spillede “Blues” (bluesy) da han lavede sine mere rockede albums…
  • Eric Clapton: ‘From The Cradle’
    Et godt solidt blues album fra den verdensberømte guitarist, som på et tidspunkt er blevet kaldet ‘Gud’.
  • John Mayall, Blues Breakers, with Eric Clapton:
    Dette er en klassiker enhver blues fan burde kende…
  • ZZ Top: ‘Deguello’
    Efter lang tid fra hinanden udsendte ‘The little Old Band From Texas’, dette fede album.
  • Point Blank: ‘The Hard Way’
    På dette album er der to live numre. Det ene er en udgave af Deep Purple’s ‘Highway Star og det andet er et boogie/rock nummer der bare swinger helt vildt!
  • Lynyrd Skynyrd: ‘Street Survivors’
    Et album med en masse gode numre – inklusiv ‘I know a Little’
  • C.V. Jørgensen. ‘Vild i varmen’
    At vælge et album var svært, men dette her har jeg altid været vild med. ‘I en blågrå kupé’ er stadig væk én af mine yndlings sange.
  • Gasolin:’ Gas 5′
    Dette var næsten et umuligt valg, men det måtte jo falde på denne her. Jeg så dem ‘live’ i 1976 (‘Efter endnu en dag’ turnéen) i stadion hallen sammen med mine forældre – en ganske stor oplevelse for en relativ ung dreng!
  • Kim Larsen. ‘Værs’go’
    Ja, den måtte jo komme…
  • Sneakers: ‘Sneakers’
    Et kanon album, som vi alle, som spirende musikere prøvede at lære at spille.

Klassisk:
Der er så meget smuk og dejlig klassisk musik, så jeg vil her nøjes med, at nævne nogle af mine favorit komponister. Næsten alt med Bach og en meget stor del af Mozart.
Edvard Grieg er en komponist der for mig har formået, at finde den nordiske klang i sine kompositioner – man kan næsten mærke den nordiske natur…